Privat pasning i Aalborg SV
Om Mille
Hjerterum, ro og tid til det enkelte barn
Jeg hedder Mille. Jeg er uddannet socialpædagog, mor til to og kvinden bag Hos Mille, en lille privat pasningsordning i Aalborg SV med plads til tre børn ad gangen.
Aya
Min baggrund
Jeg har mere end 10 års erfaring som socialpædagog fra både daginstitutioner og specialområdet. Undervejs blev én ting mere og mere tydelig for mig: Små børn trives bedst, når der er ro, tid og en voksen, der virkelig ser dem. Derfor valgte jeg at åbne min egen pasningsordning herhjemme, hvor nærværet ikke er noget ekstra, men selve fundamentet.
Vores hjem
Jeg bor i Aalborg SV sammen med min mand Christian og vores to drenge, Anton og Albert Georg. Her bor også katten Aya og en flok høns.
Vores fantastiske have er børnenes vigtigste legeplads. Med orangeri, sansekøkken og hønsegård er der altid noget at opdage: Vi finder bænkebidere i komposten og følger årstiderne på tæt hold. Naturen giver børnene ro og lyst til at udforske, sanse og lære.
Sådan arbejder jeg
Med kun tre børn kan jeg kigge dem alle i øjnene hver dag og følge det enkelte barns tempo. Dagene har en fast og genkendelig rytme med leg, sang og tid udenfor, fordi tryghed og forudsigelighed giver børn mod til at udforske verden.
Det praktiske
Hos Mille er pasningsgodkendt og under tilsyn af Aalborg Kommune. Børnene får økologisk mad, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for småbørn. Du finder priser og åbningstider på forsiden.
Vil du skrives op?
Alle pladser er optaget frem til 1. december 2027, men du kan blive skrevet op til en kommende plads. Send en besked via kontaktformularen, så kontakter jeg dig, når der bliver ledigt.
Skriv til Mille

